penge

Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå. Sådan lyder teksten til en kendt dansk børnesang, og bageren i Nørregade har faktisk en pointe, når det drejer sig om forbrug. Nu til dags tilbyder mange firmaer hurtige lån, og markedsføringen synes at tale mere til følelserne end til fornuften. Det kan hurtigt ende galt! En skepsis over for visse typer lån, må dog ikke forveksles med en skepsis over for at låne penge generelt – de skal bare lånes til det rigtige. Det rigtige er selvfølgelig et aktiv, noget med blivende og gerne stigende værdi. I banker og realkreditinstitutter kan man låne penge til et hus, på bedre vilkår end man kan hos private låneudbydere til forbrug, og køber man en bolig med en attraktiv beliggenhed og sørger for at enten vedligeholde eller forbedre den, kan man sandsynligvis sælge den igen på et senere tidspunkt – måske endda med overskud. Det er “den gode gæld”. Den knap så gode gæld er den, hvor det man køber mister værdi, det øjeblik handlen er gennemført. Vil man alligevel absolut købe, er det vigtigt, at man ikke gældsætter sig samtidig (eller i det mindste gør det på yderst fordelagtige vilkår) – kombinationen af en høj rente og et aktiv, hvis værdi kun falder, er nemlig et af de mest typiske scenarier, når det drejer sig om økonomiske problemer.

Publicerat i dk